Rykker ud uanset vejret!


Vinter, kulde, rusk, regn, slud og sne… SOS Dansk Autohjælp Odense A/S rykker ud, uanset vejret… I går kunne vi aflevere denne flotte MAN-lastbil til dem på deres adresse i Langeskov. 

Virksomheden har ca. 40 medarbejdere, der indgår i det døgnbemandede beredskab. Med 15 specialopbyggede redningsvogne kører de ca. 20.000 assistancer om året - et virke, som deres nye lastbil fremadrettet naturligvis også skal tage del i.

Den nye lastbil er en MAN TGL 12.250 4X2 BL med skydelad og grill fra Falkom B.V. i Holland. Den har L-førerhus og er specialopbygget med fire ekstra komfortsæder i førerhuset. Fordelen ved dette er, at man har plads til at transportere mange kunder og samtidig undgår den store, lange mandskabskabine. Under bagsæderne i førerhuset er der tilmed blevet plads til lidt ekstra opbevaring gemt bag to sidelåger.

Bilen er solgt af salgskonsulent Martin Sehested.