4-akslet hejsebil til Genknus & Kabell

med mange fine detaljer..

Vi har i dag leveret en ny 4-akslet MAN til Genknus & Kabell. Bilen en MAN TGX 35.560 8X4-4 BL er opbygget med HMF 3-vejs tiphejs samt en Palfinger Epsilon S260Z aftagelig bagmonteret kran, som gør bilen meget fleksibel, både med og uden kran.
Kunden har valgt at få Irbis akseltrykmålersystem som giver chaufføren mulighed for at kende det nøjagtige læs man henter, uden en brovægt.
Gearkassen er den nye model TX med offroad gearskifte samt rokke funktion hvis bilen sætter sig fast.
Af andre ting kan nævnes MAN's InfoTainment system med den store touchskærm med både navigation, radio samt bakkamera.
Bilen er opbygget med rigtig mange praktiske skuffer så alle bilens hulrum bliver udnyttet optimalt.

Bilen er solgt og leveret af salgskonsulent Martin Sehested
Vi ønsker Genknus & Kabell tillykke med den nye bil..